Kan du huske din første tur i bil. Alene. Efter at have bestået kørekortet?
Sådan har jeg tænkt de sidste år. En boblende følelse af frihed, samt en vished om, at det nok snart går galt.
Det er snart tre år siden jeg sagde mit job op hos Dagbladet Politiken. Ofte har jeg tænkt, at det nok var det dummeste jeg nogensinde har gjort. Men hvergang, så var det komforten der kaldte.
10 år på Rådhuspladsen og jeg stødte hovedet imod loftet. Politiken havde ikke mere at give. Jeg var vokset ud af mit job. Egentligt var der ikke så meget at rafle om. Min læretid var slut. Ud i virkeligheden.
Så her er jeg så, og tusinde tak til mig selv for det.
Mit nye liv har virkeligt flyttet mig. Som selvstændig er det fuldstændigt op til een selv hvilke drømme man vil forfølge. Det er en frihed og luksus jeg minder mig selv om på de dage hvor det er svært at betale alle regningerne.
Tre år tilbage var video urørt land for mig. Jeg har virkeligt kæmpet med det. Der var ingen vej uden om. Jeg måtte lave alle fejlene og det har været super frustrerende. Men nu bærer det hele frugt. Jeg har fået føling med mediet og hele workflowet. Alt fra lyd, optagelse og post-produktion. Det er et fantastisk add-on til still-fotografiet.
Således har jeg de sidste tre dage kørt rundt på Sjælland for at producere video content for en fremadstormende mobil app på det internationale marked. Det er interviews med direktører, investorerer og brugere af app’en. Ny lokation, ny person, nye udfordringer hver gang. Præcis den variation og mangfoldighed jeg trives bedst i.
Så tak til mig selv. Tak fordi jeg har taget mig selv seriøst.
Husk at klappe dig selv på skulderen!